Pølsebrød

En dejlig Dansk klassisk hotdog til aftensmaden, eller bare frokosten skal selvfølgelig spises i hjemmebagt brød. Den her opskrift giver nogle fantastisk lækre bløde pølsebrød, bages de tidligst et par timer før spisning behøves de ikke at blive ristet yderligt – Men det er jo op til dig.

Hjemmebagte pølsebrød

Opskriften til hjemmebagte pølsebrød er den samme som til de fleste andre gærdeje, vi bruger en klassisk bløddejs opskrift, som også virker til en kanelstang.

Opskrift på pølsebrød:

1 1/4 dl. Vand
1 1/4 dl. Mælk
50 Gram gær (1 pakke)
40 Gram sukker (Cirka 3 spsk.)
5 Gram salt (Cirka en tsk.)
500 Gram hvedemel
100 Gram smør
1 Æg

Sesam til drys

Sådan gør du:

Start med at varm mælken til den er lillefinger varmt, det kan f.eks. gøres 1 minut i mikroovnen i en kop. Hæld mælken i en skål og hæld vandet i, nu skal det max være lillefingervarmt. Opløs derefter gæren i væsken og tilføj sukker, salt og æg rør det godt ud.

Tilsæt melet lidt af gangen og efter cirka halvdelen af melet, så tilsætter du det smeltet smør. Resten af melet æltes ind i dejen. Dejen skal æltes i 10 minutter, gerne på røremaskine.

Lad dejen hvile i 20 minutter tildækket med et fugtigt viskestykke.

Derefter deles dejen i det ønsket antal denne opskrift giver ca. 12-15 stks. Rul dejen ud til en passende længde, og læg dem side om side i en bradepande beklædt med bagepapir med cirka en fingers mellemrum. Lad dejen hæve cirka 1½ time tildækket med det fugtige viskestykke.

Pensl forsigtigt med vand, og drys med sesam. Bages ved 200 grader i cirka 15 minutter. Da ovne bager forskelligt, og bagetiden også afhænger af størrelsen på pølsebrødende, så må du selv vurdere hvornår de er færdige, de skal være dejlige gyldne og lyde hule når du forsigtigt banker på dem.

Bum – Hjemmebagte pølsebrød, til en dejlig hotdog 🙂

Hvad spiser du i din hotdog? Skriv det i en kommentar herunder!