Pizza af tortillas

En tortilla pandekage kan bruges til rigtig mange ting, foruden de klassiske mexicanske ting, så kan de også bruges som en nem bund til pizzaen. Det er klart at de bliver lidt mindre stabile pga. deres tykkelse, eller mangel på samme. Men det er nemt, smager fantastisk og fungere rigtig godt som en lille haps f.eks. til receptionen eller som en del af en buffet.

Tortilla pizza

Opskrift på pizzahapsere af tortillapandekager

Du skal bruge:

Tortilla pandekager
Tomatsovs
Ost
Topings efter valg

Du tænder ovnen på 200 grader celsius, og tager en pandekage og ligger på en bageplade. Så bygger du din pizza som du plejer at gøre. På billedet foroven er der brugt tomatsovs, frisk mozzarella, soltørret tomat, pesto og serrano skinke.

Bag dem i et par minutter indtil osten er smeltet, og pizzaen er færdig. Skær den ud i mundrette stykker og anret på et fad pynt evt. med frisk basilikum.

Voila – Dejlige pizzahapsere lavet på tortillapandekager.