Flæskesvær opskrift

Jule information!

Der kommer rigtig mange besøgende der søger efter flæskesvær i ovn. Opskriften her er ikke til sprød svær. I stedet for så kan i -når stegen er færdig- hvis sværen ikke er sprød skære den af stege, og ligge den på en rist med et fad under, og ind i ovnen på 200 grader i ca. 10 min, så skulle sværen blive sprød

God jul!


 

Grisebolcher eller bare flæskesvær er sprøde og salte. Alle kender dem, de er nemme at lave derhjemme. Men tænd udsugningen, og åben vinduerne – For det lugter!

Flæskesvær

Opskrift på flæskesvær

Du skal bruge svær og salt.

Køb svær hos slagteren, eller gem sværen når du skære en kamsteg til koteletter o.a.

Skær sværen i passende strimler. Vend sværene sammen med salt, i en dyb bradepande.

Tænd ovnen på 230 grader. Sæt bradepanden ind og så skal de have 40-60 minutter. Undervejs skal der hældes fedt fra bradepanden mindst én gang. Gør det efter ca. 20-30 minutter, hvilket giver det bedste resultat. Der skal også vendes rundt i sværene ca. hvert 10. minut, brug en tang til at rode rundt i bradepanden.

Test dem undervejs (Efter 40 min) om de er færdige, ved at tage en svær ud og tørre den af med køkkenrulle. Den skal knase lækkert, men ikke være hård. Hvis du taber den på gulvet, vil den oftest knække.

Læg sværene på køkkenrulle eller lignende, og drys eventuelt med fint salt.

Opskrift på flæskesvær hjemmelavet i ovnen