Chokolademousse

En god chokolademousse er kraftig i smagen, men let som mousse. Mange har problemer med at den skiller, men det gør den ikke her 😉
Kraftig i smagen, let som en mousse og indeholder ikke æggehvider eller andre substitutder

Chokolademousse med pistacianødder og tuilles

Chokolademousse er nem at lave, den består kun af fire ingredienser.
Men mange fejler på at den skiller. Her er opskriften fra Cucinare.dk

Opskrift på chokolademousse

200 gram mørk chokolade (Brug en god kvalitet, det er trods alt chokoladen vi skal smage)
8 past. æggeblommer
½ dl. sukker
5 dl. piskefløde

Brug et vandbad til at smelte chokoladen, smelt kun 2/3 dele af den, og ved lav varme.

Imens pisker du æggeblommerne med sukkeret, et par minutter indtil det er hvidt.

Pisk flødeskummen, men pisk den kun let, så den ikke er helt fast. Den må ikke kunne vendes på hovedet.
Det er én af de typiske ting der sker når folk får en grynet chokolademousse, nemlig at fløden er pisket fast, og når man vender chokoladen i så gryner det.

Når chokoladen er smeltet tages den af varmen, den sidste 1/3 af chokoladen tilsættes, og det røres rundt indtil det er smeltet. Chokoladen skal være så du kan have din lillefinger i den, uden at det er for varmt. Er chokoladen for varm, så vil æggene koagulere, altså simpelthen blive til røræg nede i chokoladen – Og det ønsker vi ikke.

Rør lidt af chokoladen ned i æggemassen, og tilsæt derefter resten under omrøring. Når det er rørt ud så skal flødeskummet i, start med lidt hurtigt og rør det ud. Vend resten af flødeskummen i, så vi stadig har luften med.

Selvom det nu virker meget flydende, så stivner det efterfølgende på køl. Ønsker du at servere det i glas, så hældes det på glas nu.

Sæt det tildækket i køleskabet i minimum et par timer.

Anret chokolademoussen ved at lave “æg” ud af den med en spiseske. Varm spiseskeen under varmt vand, og tør den af. Kør spiseskeen frem og tilbage i moussen og tag den op i håndfladen, form ægget og placer på tallerkenen.

Drys grofthakket usaltet pistacienødder over, og pynt evt. med en tuiles.

Opskrift på tuiles

100 gram smør
1 dl. sukker
1 dl. mel
1 æg

Rør smørret ud i sukker og melet, når det er helt ud rørt så tilsætter du ægget og røre det ud. Smør det ud med en spiseske på bagepapir, og bag ved 175 grader i 3-8 minutter indtil dine tuiles er brune i kanten. Tag dem ud og form dem eventuelt over en røreske. Lad dem køle af.